Permanent hårfjerning

Permanent hårfjerning

Vil du også kysse skraberen farvel?

Permanent hårfjerning med laser

Så har vi løsningen til dig. Du kan sige farvel til uønsket hårvækst og det er helt op til dig, hvilke områder der skal behandles, f.eks.: Overlæbe, armhule, ben, bikinilinje, skuldre, ryg.

Med permanent hårfjerning hos Cosmo Laser Clinic, får du en så blød og glat hud som du ønsker

Det er nu lettere end nogensinde at få en silkeglat og blød hud. Permanent hårfjerning reducerer uønsket hårvækst efter hver behandling. Antallet af behandlinger afhænger af din hårfarve og hudtype. Efter 4-6 behandlinger med permanent hårfjerning vil du typisk se et godt resultat.

Vores behandling med permanent hårfjerning fjerner sikkert og effektiv dine uønskede hår

Vi behandler med Elos, som er den eneste teknologi der bruger kombinerede energier til effektivt og skånsomt at fjerne uønsket hår, de fleste hårfarver og hudtyper kan behandles. Elos er den næste generation af sikker og effektiv permanent hårfjernings teknologi.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du læse mere på næste faneblad eller booke en gratis konsultation

Spørgsmål og svar

Hvordan virker permanent hårfjerning med elõs?

Permanent hårfjerning er en hurtig og effektiv måde at fjerne uønsket hår. Hårsækkene bliver udsat for en kombination af bi-polar radio frekvens og lysenergi, der sikkert og præcist ødelægger hårsækkene.

Er permanent hårfjerning det rigtige for mig?

Både mænd og kvinder kan have gavn af behandling med permanent hårfjerning på stort set hele kroppen. Kun elös kan effektivt fjerne lysere hår på alle hudtyper. For at opnå et godt resultat på lysere hår, kræves der dog flere behandlinger end personer med mørkt hår.

Hvornår kan jeg forvente resultater?

Hårvækst bliver reduceret efter hver behandling. Antallet af behandlinger der er nødvendige, afhænger af din hårfarve og hudtype, samt området, der skal behandles.

Gør det ondt?

Køling af hudens overflade og konstant måling af hudens tilstand sikrer den højest mulige komfort og sikkerhed. Hver pulsering føles typisk som et lille stik, der varer et brøkdel af et sekund. De fleste patienter kan gå tilbage til deres normale gøremål lige efter behandlingen.

Hvad koster permanent hårfjerning?

Prisen afhænger af området, du ønsker behandlet. Hvert område har en fast pris, hvis du ønsker flere områder behandlet anbefaler vi at booke en gratis konsultation og få et tilbud. Se priser i menuen til venstre.

Har du flere spørgsmål?

Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at booke en gratis konsultation hos vores læge eller sygeplejerske. Du kan også skrive til os eller ringe på 35 39 48 00.

Patientinformation

Patientinformation - Permanent hårfjerning - Behandling af uønsket hårvækst

 

Hos Cosmo Laser Clinic udføres behandling mod uønsket hårvækst med eMax laser fra Elos.


Kort fortalt
Hår gennemløber 3 faser: Vækstfase, hvilefase og afstødningsfase.

Der opnås varig hårreduktion af mørke hår som er i vækstfase, men alle hår er ikke i samme fase på samme tid og derfor vil resultatet af behandlingen variere fra gang til gang. Derfor kan alle hår heller ikke fjernes fuldstændig, men mængden af mørke hår vil reduceres med varigt resultat.

Laser/IPL lyset ledes af det mørke farvestof i hårnet ned i hårsækken. Denne opvarmes og går til grunde. Derfor kan lyse og røde hår ikke behandles med denne type laser. Forhør dig nærmere hos personalet om andre behandlings muligheder for lyse og røde hår.

 

Før behandlingen

Det er afgørende ikke at være solbrændt eller have anvendt selvbruner inden og imellem behandlingerne. Hvis huden er mørkere end hårfarven, opnås der ikke det mest optimale behandlingsresultat, og der vil være øget risiko for bivirkninger, som f.eks. forbrænding. Derfor kan du opleve at måtte udsætte din tid til behandling, fordi din hud er for mørk.

Det område der ønskes behandlet, skal barberes med skraber et døgn før behandlingen, i perioderne imellem behandlingerne må der ligeledes kun anvendes skraber, det vil sige, der må hverken anvendes pincet eller foretages voksbehandling.

Du vil få en grundig information om effekt og varighed af behandlingen.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

 

Under Behandlingen

Behandlingen kan for nogle føles lidt ubehagelig, som en let stikken i huden. Der anvendes cooling gele, der er let smertelindrende.

Derudover vil der i forbindelse med konsultationen være mulighed for at mærke, hvordan behandlingen føles.

 

Efter behandlingen

Huden kan være lidt rød og der kan være lidt hævelse omkring det enkelte hårstrå – som ved gåsehud. Dette forsvinder i løbet af nogle timer.

Nogle kan have glæde af efterbehandling med salve/creme.

Du kan se alle hårene efter behandlingen. De skal først skubbes op til overfladen, hvilket sker i samme tempo, som de øvrige hår vokser, ca. 0,1 mm pr. døgn.
Resultatet efter en behandling kan tidligst vurderes 2-3 måneder efter behandlingen.

Undgå unødvendig irritation af huden i 24 timer efter behandlingen og undgå sollys på behandlingsstedet i 2 uger efter.

Du bør ikke skrabe hårene det første døgn for at undgå for meget irritation i huden.

 

Hvor mange behandlinger

Det er meget individuelt, hvor mange behandlinger den enkelte føler er tilstrækkeligt.

Der vil være nogle hudområder, hvor hårene lettere forsvinder fra end andre.
Vi anbefaler, at der som minimum går 1-3 måneder mellem behandlinger på det samme hudområde.


Der vil være enkelte som ikke vil opnå den ønskede effekt af behandlingen, fordi hårene ligger for dybt i huden. Det kan være et problem på den nederste del af ryggen hos mænd og på bagsiden af lårene hos kvinder.

Mange kunder finder en opfølgende behandling en til to gange om året ideel for, at opretholde et godt resultat efter den oprindelige behandlingspakke og garanti.

 

Bivirkninger

Huden kan virke irriteret kort efter behandlingen, den vil evt. fremstå højrød og med en let hævelse omkring de enkelte hårstrå.

Forbrænding af huden ses yderst sjældent, men kan opstå hvis huden umiddelbart har været udsat for sollys eller er for mørk.

Hvis der fremkommer forbrænding eller på anden måde irritation af huden, vil det være muligt at kontakte læge eller sygeplejerske.

 

Generelle kontraindikationer (forhold der taler imod behandling)

·        Kræft, specielt hudkræft

·        Graviditet

·        Brug af antibiotika mod uren hud

·        Solbadning eller solarium indenfor de sidste 3 - 4 uger

·        Aktiv Herpes inflammation, på behandlings område

·        Ikke kontrolleret diabetes

·        En fortid med keloid ar dannelse

·        Følsom og tørt hud

·        Ikke kontrolleret hormon forstyrrelser

·        Under antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling).

·        Epilepsi

·        Fortid med blødnings koagulopathies – bløder.

·        Pacemaker


En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation og behandling.

 

Med venlig hilsen

Læge David Benjamin

Cosmo Laser Clinic

 

Del