Book en tid

Hudforyngelse; en tre-trins laserbehandling til et yngre udseende

3-i-1 hudforyngelse

Drømmer du om et diskret og forfriskende udtryk med respekt for din alder?
Så er denne 3-i-1 Triniti laserbehandling perfekt til dig.

Din garanti for en sikker & effektiv behandling

Hos Cosmo får du altid en gratis konsultation med grundig vejledning og information om din behandling. Konsultation og behandling udføres udelukkende af kosmetiske sygeplejersker og læger. Cosmo er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Behandlinger udført siden 2009

Værd at vide om
din behandling

Inden din første behandling vil du komme til en gratis konsultation, hvor du vil få grundig information om effekt og varighed af behandlingen.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Kort om 3-i-1

Det er de færreste, som kan komme udenom det. Vi bliver ældre. Det er i sandheden en smuk ting, men nogen føler, at de ser ældre ud end de egentlig er eller føler sig. Kender du den følelse? Det er der mange, der gør. Derfor er denne 3-i-1 hudforyngelse en utrolig populær behandling.

Behandlingen er 3 forskellige laserbehandlinger i én behandling: Første del af behandlingen går ind og reducerer eller fjerner dine karsprængninger, gammelmandspletter og pigmentskader. Anden del af behandlingen laver en let opstramning af huden i hele øvre og nedre del af ansigtet og/eller på hals og bryst, mens tredje del af behandlingen arbejder direkte på dine fine linjer og rynker, så du får en mere glat og elastisk hud.

Alt i alt giver behandlingen en mere ensartet hud samt en mild opstramning af læderhud og det dybere liggende bindevæv. Resultatet er et yngre udseende, på den diskrete, naturlige og forfriskende måde.

Det er individuelt hvor mange behandlinger, du behøver for at opnå det bedste resultat. Oftest anbefaler vi 3 behandlinger med 1 måneds mellemrum. Varigheden af din behandling varierer mellem 12-36 måneder, og de anbefales derfor, at du holder det ved lige med en opfølgende behandling 1 gang om året.

Hos Cosmo udføres din 3-i-1 hudforyngelse med tre forskellige typer af laser; eMax, Elos og Elos WRA. Fælles for de tre lasere er, at de alle er udviklet af Syneron, verdens største producent af laserudstyr. Med deres tredelte teknologi er det muligt skånsomt og effektivt at fjerne karsprængninger, pigmentforandringer samt reducere rynker og slap hud i underansigtet – alt sammen i én og samme behandling.

Før din behandling

Inden din første behandling skal du til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker, hvor du vil få grundig information om behandlingen. Når du kommer til din behandling, så skal huden på behandlingsstedet være intakt og uden infektioner, sår eller irritation.

Forud for din behandling, må det behandlende område ikke have været udsat for sol i minimum 4 uger, ligesom du heller ikke må bruge selvbruner i 2 uger før. Huden skal fremstå så lys som muligt.

Under din behandling

Lyset og varmen fra de tre lasere ledes ned til din hud gennem et lag cooling gele, som sikrer kontakt mellem hud og laser. Sygeplejersken starter med at behandle karsprængninger og pigment. Behandlingen mærkes som varme prik i huden, som kan være ubehagelig. Det er dog kortvarigt og forbigående.

Derefter skifter sygeplejerskeren laser og starter anden del af din behandling, som opstrammer huden. Denne del udgør den længste del af den samlede behandling, og føles varm og behagelig.

Afslutningsvis, skifter sygeplejerskeren igen laser og påbegynder tredje del af din behandling, som går ind og reducerer rynker og fine linjer. Det kan godt nive lidt, men det er ikke smertefuldt.

Efter din behandling

Efter din behandling vil din hud føles varm, og du vil derfor få en ispose ned nedkøling. Du er velkommen til at bruge makeup eller creme efter din behandling, så dine daglige aktiviteter kan genoptages.

Vi anbefaler, at du undgår varme på det behandlede område i nogle dage efter din behandling, såsom sauna, massage eller sport. Du må heller ikke peele huden i de efterfølgende 5 dage.

Derudover er det afgørende, at du bruger solcreme med minimum faktor 30 hver dag i mindst 4 uger – gerne længere. Solcremen kan du lægge under din makeup. Vigtigst af alt er, at du ikke udsætter din hud for sol i minimum 4 uger efter din behandling.

Skal du på skiferie eller solferie, skal der gå minimum 8-16 uger. Efterlever du ikke det, så vil det have indflydelse på dit resultat.

Dit resultat kan med stor fordel holdes ved lige med effektive hudpleje produkter. Spørg gerne din sygeplejerske til råds.

Potentielle bivirkninge
Det er helt almindeligt, hvis du oplever let rødme og hævelse i området efter din behandling. 
Hvis huden udsættes for sollys indenfor 4 uger efter behandlingen, er der risiko for at din hud bliver misfarvet eller skjoldet.

Det er ligeledes vigtigt, at du informerer din sygeplejerske, hvis du har fået sol forud for din behandling så vi kan udskyde din behandling. Hvis ikke, er der risiko for at behandlingen giver en forbrænding, sårdannelse med efterfølgende lysfarvning af huden eller, i sjældne tilfælde, ardannelser.

Ved forbrændning eller anden uventet reaktion i huden, skal du kontakte vores sygeplejersker og læge.

Generelle kontraindikationer
Der er overordnede forhold, som taler imod behandling. Hvis du har en eller flere af følgende tilstande behandler vi, af sikkerhedsmæssige årsager ikke.

– Historik med modermærkecancer eller hudcancer
– Graviditet
– Nogle typer af receptpligtig medicin mod uren hud
– En fortid med keloid ardannelse
– Blodfortyndende behandling
– Epilepsi, som ikke er velbehandlet
– Blødersygdom/hæmofil

Se video fra behandlingen

Se med når vores dygtige kosmetiske sygeplejersker
laver en 3-i-1 behandling.

Priser

Alle priser er pr. behandling. Husk at booke en gratis konsultation, hvis du ikke allerede er konsulteret i 3-i-1 hudforyngelse hos Cosmo. Konsultation og behandling kan finde sted samme dag.

Ansigt

3.095 kr.

Ansigt og hals

3.495 kr.

Hals og bryst

3.095 kr.

Ansigt, hals og bryst

4.195 kr.

Afbestilling: Vær opmærksom på at vi har gebyr for udeblivelse eller for sen afbestilling af behandlingstid/konsultation. Hvis din behandlingstid eller konsultation ønskes afbestilt skal det ske senest 24 timer før, ellers opkræves et gebyr på 500 kr.

Bemærk: Resultatet af vores behandlinger varierer fra person til person. Vi kan ikke på forhånd garantere, at du opnår det ønskelige resultat. Dog vil vi altid forventningsafstemme dette med dig til din forudgående gratis og uforpligtende konsultation. Herefter kan du beslutte, om Cosmo kan efterleve dine ønsker.

Rentefri finansiering

Hos Cosmo tilbyder vi rentefri finansiering i samarbejde med SPARXPRES. Her har du mulighed for, at låne penge til dine behandlinger. Der er ingen renter på dit lån, og det koster blot 25 kr. om måneden foruden din afbetaling.

Få 500 kroner i introrabat

Skriv dig op til vores Cosmo magasin og få 500 kroner i introrabat på din første laser- eller injektionsbehandling + unik adgang til masser af spændende nyheder, gode tilbud og invitationer til events.

Cosmo magasinet

Få en gratis
konsultation

Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker.

Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.