Book en tid

Hudforfinelse og arreduktion

Hudforfinelse og arreduktion

Har du en grov hudstruktur, store porer, rynker og ardannelser fra akne eller uren hud?
Så vil du få stor glæde af vores Matrix laserbehandling.

Din garanti for en sikker & effektiv behandling

Hos Cosmo får du altid en gratis konsultation med grundig vejledning og information om din behandling. Konsultation og behandling udføres udelukkende af kosmetiske sygeplejersker og læger. Cosmo er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Behandlinger udført siden 2009

Værd at vide om
din behandling

Inden din første behandling vil du komme til en gratis konsultation, hvor du vil få grundig information om effekt og varighed af behandlingen.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Kort om hudforfinelse og areduktion

Rigtig mange mennesker i alle aldersgrupper døjer med forskellige hudproblemer. Det spænder vidt fra urenheder og akne i en ung alder til dybe rynker og ar i en mere moden alder. Matrix behandlingen imødekommer mange af de mest populære hudproblemer, og er derfor en udbredt og effektiv behandling.

Normalt anbefaler vi minimum 3 behandlinger med 4-8 ugers mellemrum, hvis du drømmer om en generel hudforbedring og opstramning af huden. Hvis du gerne vil reducere dybere rynker og ar, så anbefaler vi minimum 6 behandlinger.

Det reelle resultat vil komme gradvist og ses ca. 3 måneder efter behandlingen. Resultatet du opnår, er permanent hvis der er tale om reduktion af ar, mens varigheden varierer når det kommer til rynkereduktion. Behandlingen kan med fordel vedligeholdes 1-2 gange om året eller suppleres med injektionsbehandlinger.

Hos Cosmo udføres din behandling, for at forfine din hudstruktur, reducere rynker og ar, med videreudviklingen af den traditionelle CO2 laserbehandling, kaldt Matrix RF. Laseren er udviklet af Syneron, verdens største producent af laserudstyr. Med denne teknologi er det muligt at udjævne rynker, reducere ardannelser, mindste store porer og forfine din hudstruktur, så du genfinder en smuk teint.

Før din behandling

Inden din første behandling skal du til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker, hvor du vil få grundig information om behandlingen. Når du kommer til din behandling, så skal huden på behandlingsstedet være intakt og uden infektioner, sår eller irritation.

Forud for din behandling, må det behandlende område ikke have været udsat for sol i minimum 4 uger, ligesom du heller ikke må bruge selvbruner i 2 uger før. Huden skal fremstå så lys som muligt. Det er altafgørende, at du ikke anvender creme i ansigtet dagen før, og samme dag som din behandling. Hvis dette er tilfældet, kan vi desværre ikke behandle dig.

Under din behandling

Lyset og varmen fra laseren ledes ned til din hud gennem et lag cooling gele, som sikrer kontakt mellem hud og laser. Under behandlingen laver laseren mikroskopiske små sår i hudens øverste lag, som stimulerer og opstrammer bindevævet.

Behandlingen føles som små nålestik i huden, og kan derfor godt føles ubehagelig. For at mindske det, lægger vi en lokalbedøvende creme forud for behandlingen. Du er også velkommen til at tage en panodil før behandlingen.

Efter din behandling

Efter behandlingen vil det behandlede område fremstå højrødt og hævet, ligesom at du vil opleve en brændende fornemmelse i huden. Fornemmelsen varer i 2-6 timer hvorefter du vil opleve lidt ømhed i huden. Du får derfor en ispose med til løbende nedkøling.

Du må ikke røre huden i de første 6 timer efter behandlingen eller rense og smøre din hud med almindelig creme de første 24 timer efter behandlingen. Derefter er det vigtigt at du smører med en god fugtighedscreme (uden parfume og konserveringsmidler) for at holde huden fugtig og smidig. Spørg evt. din sygeplejerske hvad vi anbefaler.

På 3.-4. dagen efter behandlingen vil hævelsen være væk, og huden kan skalle. Fugtighedscreme er med til at lette helingen.

På 6-7 dage føles huden normal igen.

Når din hud er helet op igen, skal du huske at den stadig er sart og derfor skal du beskytte den mod kulde og direkte sol. Modningsfasen varer op til 4-6 uger, først efterfølgende har din hud genvundet sin styrke.

Potentielle bivirkninger ved din behandling
Det er helt almindeligt og forventeligt, at du bliver meget rød og hævet i det behandlede område. Dette står på i flere dage. Der er en lille risiko for, at du får en infektion med enten bakterier eller virus. Er det tilfældet, vil du opleve en forværring eller tilbagegang i helingsprocessen. Det kan f.eks. komme til udtryk som ekstra ømhed, yderligere rødme og feber.

Risikoen for infektion er størst i de første dage efter behandlingen, og kan let behandles med antibiotika. Har du tendens til hyppige herpesudbrud, kan det være en god ide at få lavet en forebyggende behandling. Det er yderst sjældent at der forekommer en forbrænding som giver blærer, sådannelser, lysfarvning af huden, eller ardannelser. Ved forbrænding eller anden uventet reaktion i huden, skal du kontakte vores sygeplejersker og læge.

Generelle kontraindikationer
Der er overordnede forhold, som taler imod behandling. Hvis du har en eller flere af følgende tilstande behandler vi, af sikkerhedsmæssige årsager ikke.

– Historik med modermærkecancer eller hudcancer
– Graviditet
– Rosacea
– Nogle typer af receptpligtig medicin mod uren hud
– En fortid med keloid ardannelse
– Blodfortyndende behandling
– Epilepsi, som ikke er velbehandlet
– Blødersygdom/hæmofili

Se video fra behandlingen

Se med når vores dygtige kosmetiske sygeplejersker
laver hudforfinelse med laser.

Priser

Alle priser er pr. behandling. Forudbetaler du en behandlingspakke med tre behandlinger får du 20 % rabat. Husk at booke en gratis konsultation, hvis du ikke allerede er konsulteret I Matrix behandlingen hos Cosmo.

Ansigt

3.595 kr.

Halvt ansigt

2.895 kr.

Enkelt område

1.895 kr.

Hals

3.595 kr.

Ansigt og hals

5.695 kr.

Afbestilling: Vær opmærksom på at vi har gebyr for udeblivelse eller for sen afbestilling af behandlingstid/konsultation. Hvis din behandlingstid eller konsultation ønskes afbestilt skal det ske senest 24 timer før, ellers opkræves et gebyr på 500 kr.

Bemærk: Resultatet af vores behandlinger varierer fra person til person. Vi kan ikke på forhånd garantere, at du opnår det ønskelige resultat. Dog vil vi altid forventningsafstemme dette med dig til din forudgående gratis og uforpligtende konsultation. Herefter kan du beslutte, om Cosmo kan efterleve dine ønsker.

Rentefri finansiering

Hos Cosmo tilbyder vi rentefri finansiering i samarbejde med SPARXPRES. Her har du mulighed for, at låne penge til dine behandlinger. Der er ingen renter på dit lån, og det koster blot 25 kr. om måneden foruden din afbetaling.

Få 500 kroner i introrabat

Skriv dig op til vores Cosmo magasin og få 500 kroner i introrabat på din første laser- eller injektionsbehandling + unik adgang til masser af spændende nyheder, gode tilbud og invitationer til events.

Cosmo magasinet

Få en gratis
konsultation

Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker.

Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.