Book en tid

Hudopstramning

Hudopstramning

I takt med vi bliver ældre, bliver vores hud i ansigtet, på halsen og brystet mere løs. Kender du det?
Nu kan du få strammet huden op med vores skin tightening laserbehandling.

Din garanti for en sikker & effektiv behandling

Hos Cosmo får du altid en gratis konsultation med grundig vejledning og information om din behandling. Konsultation og behandling udføres udelukkende af kosmetiske sygeplejersker og læger. Cosmo er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Behandlinger udført siden 2009

Værd at vide om
din behandling

Inden din første behandling vil du komme til en gratis konsultation, hvor du vil få grundig information om effekt og varighed af behandlingen.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Kort om hudopstraming

Det er en del af din naturlige aldringsproces, at hudens kollagen produktion falder, og at løs hud og aldersbetingede rynker opstår. Huden drager “sydpå” hvilket bl.a. giver løs hud i underansigtet omkring hagen, hals og kæbe. Med skin tightening laserbehandlingen opvarmes hudens væv hvilket giver en let opstramning.

Fordelen ved denne behandling, sammenlignet med mange andre laserbehandlinger er, at stort set alle hudtyper kan få lavet en hudopstramning. Normalt anbefaler vi 3-6 behandlinger med 1-2 måneders mellemrum for at opnå et optimalt resultat.

Resultatet, som vil være et strammere og mere fast væv, indtræffer først langsomt hen over de efterfølgende måneder. Varigheden varierer fra 6-12 måneder, så vi anbefaler at du holder resultatet ved lige med 1-2 behandlinger årligt.

Hos Cosmo udføres din behandling for løs hud med vores Elos skin tightening laserteknologi. Laseren er udviklet af Syneron, verdens største producent af laserudstyr. Med denne teknologi er det muligt at opstramme din læderhud og dybereliggende bindevæv i ansigtet, på halsen eller brystet.

Før din behandling

Inden din første behandling skal du til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker, hvor du vil få grundig information om behandlingen. Din hud skal være intakt, og uden infektioner, sår eller irritation.

Hvis du har karsprængninger på benet anbefales det, forud din konsultation, at du får undersøgt dine ben af en læge. Hvis du f.eks. har åreknuder, er det oftest mest hensigtsmæssigt at du får opereret dem først, da der er stor risiko for, at du blot vil få nye karsprængninger.

Forud for din behandling må du ikke have opholdt dig i solen i minimum 4 uger, og din hud skal fremstå lys. Derudover skal din hud være velplejet og ikke mangle fugt. Skal du behandles i ansigtet, afrenser vi din makeup.

Under din behandling

Lyset og varmen fra laseren ledes ned til din hud gennem et lag cooling gele, som sikrer kontakt mellem hud og laser. Du vil mærke varme spredes i huden, opvarmningen er kortvarig og forbigående.

Behandlingen er på ingen måder smertefuld, men for nogen kan den føles lettere ubehagelig.

Efter din behandling

Efter behandlingen kan du genoptage din hverdag og fint bruge makeup og creme. Vi anbefaler, at du undgår varme på det behandlede område i nogle dage efter din behandling, såsom sauna, massage eller hård sport. Du må heller ikke peele huden i de efterfølgende 4-5 dage.

Derudover anbefaler vi altid, at du bruger solcreme med minimum faktor 30 hver dag i mindst 2-4 uger efter behandlingen. Solcremen kan du lægge under din makeup. Dit resultat kan med stor fordel holdes ved lige med effektive anti-age hudpleje produkter. Spørg gerne din sygeplejerske til råds.

Potentielle bivirkninger ved din behandling
Det er helt almindeligt, hvis du oplever let rødme og hævelse i området efter din behandling. Det er yderst sjældent at der forekommer en forbrænding som giver sådannelser, lysfarvning af huden, eller ardannelser. Ved forbrændning eller anden uventet reaktion i huden, skal du kontakte vores sygeplejersker og læge.

Generelle kontraindikationer
Der er overordnede forhold, som taler imod behandling. Hvis du har en eller flere af følgende tilstande behandler vi, af sikkerhedsmæssige årsager ikke.

– Historik med modermærkecancer eller hudcancer
– Graviditet
– Nogle typer af receptpligtig medicin mod uren hud
– En fortid med keloid ardannelse
– Blodfortyndende behandling
– Epilepsi, som ikke er velbehandlet
– Metalimplantater i behandlingsområdet

Se video fra behandlingen

Se med når vores dygtige kosmetiske sygeplejersker
laver hudopstramning med laser.

Priser

Til og med d. 29 juni sparer du 33 % på 3 behandlinger med hudopstramning. Nedenstående priser er inkl. rabat og gælder for alle 3 behandlinger

Ansigt inkl. kæbelinie

3.300 kr.

Ansigt inkl. kæbelinie og hals

4.400 kr.

Ansigt inkl. kæbelinie, hals og bryst

7.000 kr.

Hals og bryst

5.000 kr.

Afbestilling: Vær opmærksom på at vi har gebyr for udeblivelse eller for sen afbestilling af behandlingstid/konsultation. Hvis din behandlingstid eller konsultation ønskes afbestilt skal det ske senest 24 timer før, ellers opkræves et gebyr på 500 kr.

Bemærk: Resultatet af vores behandlinger varierer fra person til person. Vi kan ikke på forhånd garantere, at du opnår det ønskelige resultat. Dog vil vi altid forventningsafstemme dette med dig til din forudgående gratis og uforpligtende konsultation. Herefter kan du beslutte, om Cosmo kan efterleve dine ønsker.

Rentefri finansiering

Hos Cosmo tilbyder vi rentefri finansiering i samarbejde med SPARXPRES. Her har du mulighed for, at låne penge til dine behandlinger. Der er ingen renter på dit lån, og det koster blot 25 kr. om måneden foruden din afbetaling.

Få 500 kroner i introrabat

Skriv dig op til vores Cosmo magasin og få 500 kroner i introrabat på din første laser- eller injektionsbehandling + unik adgang til masser af spændende nyheder, gode tilbud og invitationer til events.

Cosmo magasinet

Få en gratis
konsultation

Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker.

Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.