Book en tid

Tatoveringsfjernelse

Tatoveringsfjernelse

Det er ikke alle historier fra ens fortid, som man ønsker skal være en del af ens fremtid.
Nu kan du viske tavlen ren med tatoveringsfjernelse hos Cosmo.

Din garanti for en sikker & effektiv behandling

Hos Cosmo får du altid en gratis konsultation med grundig vejledning og information om din behandling. Konsultation og behandling udføres udelukkende af kosmetiske sygeplejersker og læger. Cosmo er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Behandlinger udført siden 2009

Værd at vide om
din behandling

Inden din første behandling vil du komme til en gratis konsultation, hvor du vil få grundig information om effekt og varighed af behandlingen.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Kort om tatoveringsfjernelse

Hos Cosmo fjerner vi din tatovering med vores Picoway laserteknologi. Laseren er udviklet af Syneron, verdens største producent af laserudstyr. Denne teknologi er den nyeste på markedet, hvilket giver en hurtigere, mere effektiv og en mindre ubehagelig behandling.

Det siges at op imod 50 % af alle danskere fortryder en eller flere af deres tatoveringer. Med Picoway teknologien kan du sikkert og effektivt fjerne fortidens beslutninger. Picoway er en videreudvikling af den traditionelle Q-switched nanolaser (RevLite), som typisk kræver op til 15 behandlinger for et tilfredsstillende resultat.

Med PicoWay® teknologiens ultra hurtige levering af koncentreret energi, kan størstedelen af tatoveringerne fjernes på 6-8 behandlinger. Behandlingen er både effektiv, skånsom og mindre ubehagelig. Det er ikke alle tatoveringer, der kan fjernes 100%, men den nye picosekund teknologi vil kunne fjerne mere og flere farver end den gamle nanosekund teknologi.

Det endelig antal af behandlinger og forventelige resultat er individuelt og afhænger bl.a. af farven på din tatovering, størrelsen af blækpartiklerne og din hudtype.

Før din behandling

Inden din første behandling skal du til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker, hvor du vil få grundig information om behandlingen. Hvis du ønsker det kan du fint lægge din konsultation og første behandling i forlængelse af hinanden.

Før behandlingen smørres din tatovering ind i lokalbedøvende creme. Denne skal sidde på huden i ca. 30 minutter. Det er derfor vigtigt, at du møder op i god tid inden din behandling, hvis du vil have fuld effekt af bedøvelsen.

Det er helt afgørende, at du ikke har fået sol i 4 uger før din behandling, da laseren ikke vil kunne skelne farven i din hud fra tatoveringen.

Under din behandling

Lyset og varmen fra laseren ledes ned til din hud gennem et lag cooling gele, som sikrer kontakt mellem hud og laser. Koncentrationen af energi fra laseren vil ramme din tatovering, så blækket opløses til bittesmå partikler. Kroppen transporterer derefter blækpartiklerne væk med lymfen, så det udskilles med galden. Dette er en helt ufarlig proces for din krop.

Behandlingen føles som små smæld mod din hud. Behandlingen er ikke smertefuld da tatoveringen er lokalbedøvet, men du kan godt føle ubehag.

Under behandlingen vil det behandlede område blive hvidt eller frosted, som man kalder det. Det er et tegn på, at farven har absorberet lyset og er blevet ødelagt. Frostingen vil lægge sig i løbet af 1 – 3 timer. Små blodudtrædninger vil være tegn på, at du har opnået den ønskede behandlingsdybde.

Efter din behandling

Efter behandlingen bliver området pakket ind med film og fugtgivende creme.

I de efterfølgende 24 timer kan du godt få en brændende/stikkende fornemmelse. Hvis det er tilfældet, er du velkommen til at tage smertestillende, som kan købes i håndkøb. Det er helt normalt at der opstår rødme og hævelse ved din tatovering, i dagene efter din behandling. Det er heller ikke unormalt, hvis det behandlede område væsker en smule. I de første 1 – 2 uger vil huden på det behandlede område ligne et overfladisk brandsår. Dette er helt i tråd med behandlingen, og derfor forventeligt.

Selve helingsfasen afhænger af farven, du har fået behandlet, dybden af din tatovering og hudens evne til at regenererer. Normalt vil det hele efter 4 – 8 dage. Vi kan først genbehandle dig minimum 4 uger efter din forrige behandling. I ophelingsfasen er det afgørende, at du holder huden fugtig, og at den ikke udsættes for sol i de efterfølgende 3-4 uger.

Potentielle bivirkninger ved din behandling
Når man får foretaget laserbehandlinger, er der risiko for forbrændinger. Risikoen er meget lille, men den er der. Selve behandlingen af tatoveringer er en kontrolleret forbrænding, der udelukkende ødelægger farven i din hud, og derfor ikke selve huden eller strukturen.

Du skal være opmærksom på, at der under påførelsen af din tatovering, kan være opstået skader i form af ændret struktur på huden eller arvæv efter nålenes penetration. Hvis dette er tilfælde, vil det komme frem når farven er fjernet. Det har ikke noget med laseren at gøre, men måden hvorpå din tatovering er lavet.

Generelle kontraindikationer
Der er overordnede forhold, som taler imod behandling. Hvis du har en eller flere af følgende tilstande behandler vi, af sikkerhedsmæssige årsager ikke

– Historik med modermærkekræft eller hudcancer
– Graviditet
– Amning
– Nogle typer receptpligtig medicin mod uren hud
– En fortid med keloid ardannelse
– Blodfortyndende behandling
– Epilepsi, som ikke er velbehandlet
– Blødersygdom/hæmofili

Se video fra behandlingen

Se med når vores dygtige kosmetiske sygeplejersker
fjerner tatoveringer.

Priser

Skal du have fjernet mere end en tatovering, får du 50 % rabat på alle efterfølgende tatoveringer

Op til 2 cm.

550 kr.

Op til 3 cm.

850 kr.

Op til 5 cm.

1.050 kr.

Op til 8 cm.

1.250 kr.

Op til 12 cm.

1.650 kr.

Op til 17 cm.

2.450 kr.

Op til 25 cm.

3.100 kr.

 

Prisgaranti: Hos Cosmo har vi prisgaranti på tatoveringsfjernelse. Hvis du kan dokumentere en billigere pris på tatoveringsfjernelse med PicoWay, giver vi dig differencen retur eller matcher prisen. Prisgarantien gælder maks. 30 dage efter behandlingen er udført.

Behandlingsgaranti: For at gøre dit forløb endnu mere trygt for dig, kan du benytte vores behandlingsgaranti, der gælder for sorte tatoveringer. Det betyder helt enkelt, at har vi ikke fjernet din tatovering efter 8 behandlinger, skal du ikke betale for yderligere behandlinger. Resten af dit behandlingsforløb er gratis i op til 2 år efter 8. behandling.

Afbestilling: Vær opmærksom på at vi har gebyr for udeblivelse eller for sen afbestilling af behandlingstid/konsultation. Hvis din behandlingstid eller konsultation ønskes afbestilt skal det ske senest 24 timer før, ellers opkræves et gebyr på 500 kr.

Bemærk: Resultatet af vores behandlinger varierer fra person til person. Vi kan ikke på forhånd garantere, at du opnår det ønskelige resultat. Dog vil vi altid forventningsafstemme dette med dig til din forudgående gratis og uforpligtende konsultation. Herefter kan du beslutte, om Cosmo kan efterleve dine ønsker.

Rentefri finansiering

Hvis du mod forventning kan dokumentere billigere vejledende pris på laserbehandling af hår, giver vi dig differencen retur. Prisgarantien gælder på Sjælland og maks. 30 dage efter behandlingen er udført.

Derudover tilbyder vi rentefri finansiering i samarbejde med SPARXPRES, hvor du har mulighed for at låne til dine behandlinger for 25 kr. om måneden.

Før- og efter billeder

Få 500 kroner i introrabat

Skriv dig op til vores Cosmo magasin og få 500 kroner i introrabat på din første laser- eller injektionsbehandling + unik adgang til masser af spændende nyheder, gode tilbud og invitationer til events.

Cosmo magasinet

Få en gratis
konsultation

Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker.

Til konsultationen får du grundig rådgivning, så du kan få en klar ide om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, og hvad den samlede pris bliver. Konsultationen varer ca. 20 min. Den er gratis og uforpligtende.