Book en tid

Har du helt styr på forskellen mellem de forskellige injektionsbehandlinger?

Har du helt styr på forskellen mellem de forskellige injektionsbehandlinger?
15/08/2018 Kimia Bahari

Har du helt styr på forskellen mellem de forskellige injektionsbehandlinger?

Har du nogensinde fået at vide…

…at du ser træt eller sur ud og tænkt:

“Mig? Jeg er da OVERHOVEDET ikke træt. Eller sur!”

Hvis dette er tilfældet, så er du ikke den eneste. Hver dag møder jeg mindst én kunde, der fortæller mig, at han eller hun oplever dette.

Jeg kan så fortælle dig, at filler og Botox sandsynligvis kan hjælpe dig med at slippe for den slags (irriterende) kommentarer.

Men rigtig mange af mine kunder er ikke helt sikre på, hvad forskellen er på disse to – ellers meget forskellige – behandlinger. Det vil jeg forsøge at gøre op med i dag.

Hvad er forskellen på filler og Botox?

Filler og Botox er begge injektionsbehandlinger. Men til trods for dette – og at der er ligheder mellem resultatet af Botox og filler – så er det to VIDT forskellige behandlinger med hver deres formål. Læs videre og lad mig uddybe forskellen.

Botox

Helt simplificeret, så blokerer Botox impulsen mellem nerve og muskel. Dette medvirker at musklen slapper af. Botox bruges til at reducere de mimiske rynker, såsom panderynker, bekymringsrynken og smilerynker. Det er ikke ensbetydende med, at du mister din mimik fuldstændig, blot at du får færre linjer og rynker, når du bruger din mimik.


Før/Efter billede af Botoxbehandling i panden.

Filler

Filler bruges derimod til, at ”fylde ud” og skabe volume. Det kan f.eks. være, hvis du med alderen, har tabt fylde omkring dine kindben, kinder eller hage. Filler kan også bruges til at give mere fylde i læberne eller korrigere asymmetri i ansigtet.


For/Efter billede af fillerbehandling af mundvige.

Hvornår skal jeg vælge filler?

Som hovedregel skal du vælge filler, når du ønsker at fylde et område i dit ansigt eller din hud ud. Dette kan være læberne, mundvige, rygerynker osv. Filler er også det, du skal vælge, når du ønsker et ansigtsløft. Ved at fylde ud i eksempelvis kinderne og kindbenene, kan du nemlig opnå et mere opløftet udtryk og mindre slaphed i underansigtet.

Men man kan meget mere med filler. Vi udfører bl.a. også avancerede fillerbehandlinger, hvor vi ved hjælp af filler kan korrigere næsen, hagepartiet og skabe en mere defineret kæbelinie.

Hvornår skal jeg vælge Botox?

Botox benyttes, når du skal have reduceret mimiske rynker – dvs. rynker, der skyldes din mimik såsom linjer i panden, smilerynker og bekymringsrynken. Selvom filler bruges til ansigtsløft, er det Botox, du skal vælge, hvis du ønsker at få løftet dine bryn en smule.

Hvordan hænger det nu sammen?
Dette forklares ved, at der sidder en stor muskel rundt om øjet, som trækker ind- og nedad. Der sidder også en muskel fra brynet og op til hårgrænsen, og denne trækker opad. Ved at injicere Botox i musklen, der sidder rundt om øjet, kan man få denne muskel til at slappe af og derved bliver musklen ved brynet stærkere og løfter brynet.
Forestil dig to elastikker, der trækker hver sin vej. Svækkes den ene, får den anden lov til at trække mere. (Det er ren og skær tovtrækkeri).

Hos Cosmo udfører vi også avancerede Botoxbehandlinger mod f.eks. tandkødssmil, rynker på næsen eller til at reducere bredden på kæberne for at opnå en mere feminin ansigtsform.

Filler og Botox kan supplere hinanden

Som du måske kan forestille dig, så betyder forskellen på de to produkter også, at du eksempelvis ikke får Botox i læberne. For det første ville du ikke opleve nogen form for volumen. For det andet ville du slet ikke være i stand til at smile eller tale. (Det ville jo være noget rod!). Derfor bruger man filler i læberne, da det ”fylder ud” og giver en flot volumen. Læs mere om filler i læberne her.

Til gengæld opnår mange flotte resultater, ved at kombinere disse to behandlinger. Eksempelvis kan Botox bruges til at gøre en muskel afslappet, men er rynken for dyb, vil man stadig kunne se den. Her kan man fint supplere med filler, som kan fylde det sidste af rynken ud, så huden bliver mere jævn.
Det kan godt virke overvældende med de mange muligheder. Men bare rolig, din behandler kan hjælpe med at finde den bedst mulige løsning for dig.

Få hjælp af vores ansigtsguide

Så for at opsummere, skal du tænke at Botox primært glatter ud, mens filler fylder ud. Hvis en rynke skyldes din mimik, er det Botox, der behandles med. Hvis en rynke til gengæld skyldes mangel på fylde, er det filler, der benyttes. Hvis du stadig er i tvivl, så prøv vores ansigtsguide. Den fortæller dig helt konkret, hvilken behandling du skal have i det specifikke område.

Spar 25% på din filler OG Botox behandling

Filler har fået selskab af Botox i denne måned. Dvs. at du fra torsdag d. 16. august til og med fredag d. 31. august 2018 sparer du 25 % på både din filler og Botox behandling.

Du kan kombinere de beskrevne områder på kryds og tværs, som du har lyst, og tilmed spare 25 %. Dine behandlinger skal blot være brugt inden 31. oktober 2018. Husk: køber du mere end et område, så skal alle områderne laves ved samme behandling.

Kampagnepriser på filler

1 ml: (Normalpris 3.015 kr.) – NU 2.261 kr.
2 ml: (Normalpris 5.050 kr.) – NU 3.787 kr.
3 ml: (Normalpris 7.050 kr.) – NU 5.287 kr.
4 ml: (Normalpris 8.600 kr.) – NU 6.450 kr.
5 ml: (Normalpris 10.000 kr.) – NU 7.500 kr.

Kampagnepriser på Botox

1 område: (Normalpris 1.925 kr.) – NU 1.444 kr.
2 områder: (Normalpris 3.025 kr.) – NU 2.269 kr.
3 områder: (Normalpris 3.850 kr.) – NU 2.888 kr.
Kæber: (Normalpris 3.850 kr.) – NU 2.888 kr.
Brynløft: (Normalpris 1.000 kr.) – NU 750 kr.

>> Køb filler og Botox til kampagnepris hér! (Du har altid 30 dages fuld returret fra købsdatoen).

Få personlig vejledning

Er du i tvivl om filler eller Botox er noget for dig, så book en gratis konsultation. Her får du en personlig vejledning om, hvordan vi kan hjælpe dig. Din filler og Botox konsultation skal ligge minimum 48 timer før behandlingen ifølge reglerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du kan booke din gratis konsultation online lige her. Kan du ikke finde en tid, eller har du brug for hjælp til din booking, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 35394400. I tilfælde af, at du allerede skulle have været konsulteret i filler eller Botox hos os, kan du naturligvis direkte booke en tid til din behandling her.

Håber du har en dejlig onsdag aften!

Mvh.
Regitze
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser


PS. Vi tilbyder rentefri finansiering igennem Express Bank. Så hvis sommeren har været lidt hård ved dit budget, så kan du læse mere om det her.

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Gratis Konsultation

Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker. Konsultationen varer ca. 20 min.

BOOK HER