5-tips-til-hvordan-du-undgar-karspraengninger - Cosmo Laser

5 tips til hvordan du undgår karsprængninger

Halvdelen af os oplever det…


En meget stor del af alle voksne danskere – mere nøjagtigt 50 % – oplever karsprængninger, primært i ansigtet eller på benene. Nogle accepterer disse som en naturlig del af deres udseende, mens mange andre føler sig hæmmet af de ufrivillige og røde eller blå-lilla forgreninger på deres hud.


Tendens til karsprængninger?

Hvis du har tendens til at få karsprængninger, så har jeg her listet 5 måneder, hvorpå du bedst muligt kan undgå dannelse af nye karsprængninger.

5 tips til hvordan du kan forebygge karsprængninger

#1 Bevæg dig hvér eneste dag

Motion er sundt for krop og sjæl og generelle helbred. Det tvivler jeg på, du ikke allerede vidste. Men faktisk er daglig bevægelse ikke kun sundt for dit overordnede helbred. Det er også med til at forebygge mod dannelse af karsprængninger. Men daglig bevægelse og motion er ikke nødvendigvis det samme.

Lad mig forklare forskellen!

Den daglige motion som Sundhedsstyrelsen anbefaler, hvor især cykling, løb, aerobic, en god rask gåtur eller en hård omgang styrketræning anbefales, hvis du vil undgå karsprængninger.

Men hvis du er iblandt de mange mennesker (inkl. mig selv) , der ikke liiige får bevæget sig ned i træningscenteret eller løbet de 5 km. som du besluttede dig for i morges (eller sidste måned) , så fokusér endnu mere på de små bevægelser i hverdagen.

Tip: Undgå at sidde eller stå op i de samme stillinger i alt for lang tid. Prøv at bevæge dig rundt i lokalet engang imellem. Eksempelvis kan du gå flere ture hen til kopimaskinen, gå en lille omvej på din vej til kaffemaskinen eller smide benene op på bordet engang imellem…

(Ja, det lyder måske lidt mærkeligt og en kende upassende, men løftes dine ben op i en position, som er højere end dit hjerte, så forbedres din blodgennemstrømning og dermed reduceres risikoen for karsprængninger).

Sidder du meget på kontor, så sørg for at din kontorstol er indstillet i den rigtige højde, så begge de fødder er solidt plantet på jorden.

karsprængninger

2. Undgå høje hæle og alt for stramt tøj

Undgå højhælede sko eller alt for stramt tøj, hvis du skal sidde eller stå i lange perioder (dette tip er nok primært henvendt til kvinder). Hvis du har et arbejde, hvor du står meget op i løbet af en dag, så kan støttestrømper være super gode.

3. Brug solcreme

Det tip hører du jo sikkert hele tiden i alle mulige sammenhænge, men vi må altså bare erkende, at solcreme er ekstremt vigtigt, også mod forebyggelse af karsprængninger. Især i ansigtet, hvor vores hud er meget skrøbelig og udsat for vejr, vind og sol og derfor ekstra modtagelig for karsprængninger.

4. Pas på vægten, spis mindre salt og flere fibre

Er du en af dem, som kickstartede januar med et vægttab ved at skrue op for grønsagerne og fibrene og ned for sukkeret og saltet, så glædes du måske over dette tip. For netop de valg minimerer din risiko for karsprængninger.

Din vægt er nemlig afgørende for, i hvilket omfang dine ben, fødder og blodkar belastes, så derfor anbefales det at have en sund kropsvægt.

karsprængninger sund mad

5. Brug de rigtige produkter

Der er nogle udvalgte produkter, som kan være med til at reducere risikoen for karsprængninger. F.eks. anbefaler jeg følgende produkter:

Clinical Super 3 Booster fra Beauté Pacifique’s kliniske linje

Denne creme går ind og styrker hudens overflade, så den derved bliver mere modstandsdygtig overfor sol og andre skader. Ved at gøre hudens overflade lidt tykkere, mindskes risikoen for at karrene brister. Cremen forhandles i alle vores klinikker til 720 kr. for 50 ml og 1.220 kr. for 100 ml.


Eclipse SPF50+ fra iS Clinical

En solcreme med høj faktor er især vigtig dagligt at benytte i ansigtet. Mens mange faktor 50 cremer er meget seje og svære at lægge under din make-up, så er denne nem at bruge. Den findes i to varianter – én almindelig og så én med en lidt farve i, så du undgår et hvidligt skær.

Denne solcreme er nem at anvende og den sidstnævnte kan fint fungere som en let foundation. Solcremerne forhandles i begge vores klinikker og koster mellem 415-450 kr for 100 gr.

Har du allerede karsprængninger?

Mange henvender sig til os for at høre, om man kan reducere eller fjerne karsprængninger? Og dertil er svaret: JA, det kan man faktisk godt! Karsprængninger og ødelagte blodkar kan nemt og effektivt fjernes ved hjælp af laser.

karsprængninger

Resultatet vil være permanent, men vi anbefaler ca. 3 behandlinger for at opnå det ideelle resultat.

Book en gratis konsultation

Book en gratis og uforpligtende konsultation hos os, og få vurderet dine karsprængninger af en af vores kosmetiske sygeplejersker. Sammen kan I lægge en plan for dit eventuelle forløb af karsprængningsfjernelse med laser. Konsultationen er gratis og helt uforpligtende og vil vare ca. 15 minutter.

Ha’ en dejlig dag!


Kamilla,
Klinikchef og kosmetisk sygeplejerske
Cosmo Laser

Derfor skal du vælge Cosmo Laser

Cosmo Laser er stedet for dig, der ønsker at bringe dit indre frem i dit ydre med effektive, diskrete og naturlige resultater, som ingen andre end dig kender hemmeligheden bag.

Alle vores behandlere er specialuddannede sygeplejersker og hjælper dig med at skræddersy et behandlingsforløb efter dine ønsker og behov.

Vi har siden 2009 udført mere end 250.000 behandlinger og er nogle af de mest erfarne i branchen.

Hos Cosmo Laser tilbyder vi mange forskellige behandlinger, som f.eks. permanent hårfjerningbotox, filler, fjernelse af karsprængninger og behandling mod pigmentforandringer.