Book en tid

Bliv en del af Cosmo-teamet!

Bliv en del af Cosmo-teamet!
27/07/2017 Kimia Bahari

Bliv en del af Cosmo-teamet!

Vi søger 2 deltidsmedarbejdere: Marketing assistent og en Content & PR udvikler

Hos Cosmo Laser & Skønhedsklinik søger vi 2 deltidsansatte med hver deres stærke profil indenfor henholdsvis digital markedsføring og content udvikling samt PR.

 

Hvem er Cosmo?

Vores klinik er i dag Danmarks største laser- og skønhedsklinik og blandt de førende inden for kosmetisk laser- og injektionsbehandlinger. Vi er registreret under Sundhedsstyrelsen til at udføre kosmetiske behandlinger. Vores behandlinger spænder fra fjernelse af rynker, karsprængninger, solskader, akne-ar, tatoveringer og uønsket hårvækst til injektionsbehandlinger såsom ikke-permanente fillers og botox.

Vi er et team på 25 fuldtids- og deltidsmedarbejdere, herunder 12 sygeplejesker. Vi oplever stor vækst på 7. år i træk og stigende efterspørgsel på vores behandlinger. Årsagen til denne vækst skyldes bl.a. et intensivt fokus på marketing og kontinuerlig videreudvikling og optimering af alle platforme indenfor dette felt.

For at opnå yderligere vækst hos Cosmo ligger der en masse spændende marketingprojekter i pipeline. Derfor har vi brug for at udvide vores team med to nye profiler, som med deres forskellige kompetencer og specialer, kan varetage disse projekter.

Grundprincipper i Cosmos markedsføring

Alle strategiske valg og hands-on aktiviteter indenfor marketing hos Cosmo er med til at skabe et brand som afspejler Cosmos værdisæt; høj faglighed, stærk integritet, åbenhed, konkurrencedygtige priser og markedets bedste kundeoplevelse. Vi sætter en ære i hele tiden at påvirke danskernes holdning til og viden om kosmetiske behandlinger samt nedbryde tabuer indenfor dette felt. Vores marketing er derfor oplysende, informativt, nytænkende og reel. Vi lægger stor vægt på, at marketing skal gøres personligt og kommunikation skal foregå i øjenhøjde med vores kunder og interessenter.

Hos Cosmo tager vi et etisk standpunkt i branchen der betyder, at vi aldrig går på kompromis med vores faglighed, kundens sikkerhed eller reglerne fra Sundhedsstyrelsen. Det er bl.a. disse værdier som marketingteamet har til ansvar at få kommunikeret ud på en stærk, kreativ og etisk måde.

 

Jobbet som Marketing assisent / Content & PR udvikler

Arbejdsopgaver og krav

Hvad enten du søger stillingen som vores nye marketing assisent eller content & PR udvikler, så vil dine arbejdsopgaver blive alsidige indenfor dit felt. Du vil have ansvaret for at løse faste ugentlige opgaver, men vil også indgå i et team hvor vi løser større strategiske og langsigtede projekter sammen. Du vil indgå i et lille team, men med konstant sparring med vores kosmetiske sygeplejersker og læger som bidrager med den korrekte faglige viden på området.

 

*Marketing assistent*

Udover at være en fantastisk person forventer vi, at du som marketing assistent har en stærk profil og at du:

  • Er på dit 2. eller 3. år på dit kandidatstudie indenfor marketing og kommunikation
  • Brænder for at finde nye og kreative måder at markedsføre Cosmos værdisæt på.
  • Elsker at eksekvere strategi for sociale medier og finde på nye måder at booste kliks, views, likes og interaktioner med vores følgere på.
  • Selvstændigt og med kort responstid kan planlægge, producere og poste tekst og visuelle virkemidler på professionelt niveau til sociale medier.
  • Planlægger, eksekverer og optimerer månedlige kampagner (f.eks. A/B test, landingsider, billede- og tekstanvendelser).
  • Har erfaringer med Facebook Business Manager, annoncering på Facebook generelt og forstår at indsamle og analysere statistik herfra.
  • Forstår dynamikken indenfor SEO og Google analytics. Hands-on erfaringer indenfor dette felt er et stort plus.
  • Har mod på at lave diverse ad-hoc opgaver såsom produktion af salgsmateriale, opdatering af hjemmeside mm.
  • Har minimum 1 års erfaring med digital marketing, enten som studiejob eller fuldtidsstilling.
  • Er fleksibel ift. arbejdsdage og tider.

 

*Content og PR udvikler*

Har du en stærk sproglig profil med flair for seriøst tekstarbejde forventer vi, at du som content og PR udvikler:

  • Er på dit 2. eller 3. år som journaliststuderende eller anden sproglig uddannelse.
  • Brænder for at udarbejde stærkt og informativt content på et fagligt og sprogligt højt niveau der gør op med tabuer og myter indenfor vores felt.
  • Har flair for at formidle fagligt tunge begreber til letforståelige og sælgende budskaber med en fortsat høj faglighed og etik.
  • Forstår at tilpasse sprog, indhold af tekster og billeder til de forskellige medier: blog, sociale medier, e-mails.
  • Formår at tænke kreativt i måden seriøst indhold kan kommunikeres ud til mængden med lethed og en vis humor.
  • Har et fejlfrit dansk sprog og gode grammatikkundskaber er et must – engelsk er en stor fordel.
  • Kan spotte, udarbejde og sælge PR historier til de danske nyhedsmedier, magasiner og andre interessenter.
  • Har mod på at lave diverse ad-hoc opgaver såsom udarbejdelse af tekster til hjemmeside, opdatere salgsmateriale mm.
  • Har en veldokumenteret forståelse for det kommercielle område og digital marketing.
  • Er fleksibel ift. arbejdsdage og tider.
  • Har erfaring med programmer som Mailchimp.
  • Har mere 1-2 års erfaring med professionel tekstskrivning.

 

Fælles for begge profiler er, at:

Du skal finde det helt naturligt at sætte mennesket i centrum og skabe sublime kundeoplevelser – hver gang! Du brænder for at skabe resultater og motiveres af opstillede mål og resultatskabelse og at du er med på, at vi måler på vores indsatser – fælles og personligt. Personligt kan du godt lide at arbejde i et team og er indforstået med, at vi løfter i flok, uanset opgaven, og går en ekstra mil for hinanden i dagligdagen. Du skal være selvstændig, ansvarsbevidst og have en positiv indstilling, åbenhed og fleksibilitet overfor nye rutiner. Vi er en ung virksomhed og har hele tiden for øje at forbedre og optimere, hvor der er behov for det og vi forventer, at alle bidrager til dette. Sidst men ikke mindst, skal du syntes det er spændende at arbejde indenfor det kosmetiske felt

 

Arbejdstider

Vi søger to deltidsmedarbejdere på 8-15 timer om ugen. Arbejdstiden vil oftest være inden for vores åbningstider der pt. er kl. 8-20 i hverdagene og kl. 9-15 om lørdagen. Vi er meget fleksible hvad angår arbejdsdage og tidspunkter således, at det passer ind i dit studie. Du skal være forberedt på, at vi arbejder sæsonvist med lidt flere timer i efterår- og vinterperioden og lidt færre timer i sommerperioden.

Hos Cosmo tilbyder vi til gengæld:

  • Et spændende arbejdsmiljø med høj faglig standard og mulighed for hele tiden at videreudvikle dig, hvis du viser viljen og talentet.
  • Oplæring i alle platforme, systemer og fremgangsmåder.
  • Fleksibilitet ift. dine ugentlige arbejdsdage.
  • Gode kolleger som glæder sig til at byde dig velkommen.
  • Lækre omgivelser i hjertet af København og på Østerbro v. Trianglen.
  • Attraktive personalegoder, såsom produkter og behandlinger.
  • En fast god timeløn.

>> Du kan læse mere om Cosmo Laser & Skønhedsklinik her

 

Det praktiske

Tiltrædelse: Hurtigst muligt (senest d. 1. oktober 2017)

Arbejdstid: Deltid

Ansøgning: Skriv gerne i overskriften om du søger stillingen som marketing assistent eller content & PR udvikler

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, dog senest d. 15. september – spørgsmål og ansøgning sendes pr. mail til daniela@cosmolaser.dk

Samtaler: Afholdes løbende

Spørgsmål: Ring venligst til Daniela Kjær, Marketingchef hos Cosmo Laser & Skønhedsklinik på 22968596

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Gratis Konsultation

Vi starter altid din første behandling med en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker. Konsultationen varer ca. 20 min.

BOOK HER