Book en tid

Se med når Regitze laver Uffes 8. hårfjerning i ansigtet

Se med når Regitze laver Uffes 8. hårfjerning i ansigtet
27/03/2018 Kimia Bahari

Se med når Regitze laver Uffes 8. hårfjerning i ansigtet

I torsdags sendte jeg LIVE fra en behandling på Facebook

Det var, vores skønne kunde, Uffe som lagde sig i stolen hos os for 8. gang. Uffe får lavet permanent hårfjerning i ansigtet og på halsen, fordi han var træt af at skulle barbere sig 2 gange om dagen. Uffe var ikke lige typen, som syntes at fuldskæg passede til hans udseende.

Uffe har også fået lavet hårfjerning på ryggen, men det forløb er han færdig (og tilfreds) med. Nu kan du se med, da jeg behandlede Uffe, og høre nogen af de spørgsmål, som blev stillet.

> Se da Uffe fik sin 8. behandling

 

Stil dit eget spørgsmål

Du har måske også en masse spørgsmål til behandling med permanent hårfjerning?
Jeg er gået i spørgehjørnet for at besvare de #5 mest stillede spørgsmål efter vores udsendelse. Hvis du har et helt andet spørgsmål, så se længere nede på bloggen hvordan du kan få svar på det.

 

De 5 mest stillede spørgsmål

 

FAQ #1 Hvem kan få lavet permanent hårfjerning?

Alle med mørke hårstrå kan blive behandlet med permanent hårfjerning. Hos Cosmo møder jeg mange vidt forskellige kunder, som får lavet hårfjerning. Det er både mænd og kvinder med forskellige hudtyper, aldre og baggrunde for at få lavet behandlingerne.

Blandt mændende er de mest populære behandlingsområder ryg, nakke, skuldre og skægkant, mens kvinder oftest får lavet hårfjerning i bikinilinjen, under armene, på overlæben eller benene.

> Du kan se alle vores behandlingsområder her

 

FAQ #2 Gør behandlingen meget ondt?

Hvordan behandlingen opfattes er forskellig fra person til person, og afhænger bl.a. af:

1 – Din smertetærskel
Vi har alle forskellige smertetærskler, og det har naturligvis en stor betydning for hvordan permanent hårfjerning føles.

2 – Området som behandles
Der er nogen områder, som er mere sensitive end andre. Helt generelt vil du opleve at områder, som er tættere på knoglen, såsom på skinnebenet, vil gøre mere ondt. Det skyldes simpelthen bare, at knoglen reflekterer varmen. Andre områder, som intimområder eller armhuler, er også mere følsomme overfor laserens varme.

3 – Dine hårsække
Jo flere aktive og kraftige hårsække der er i et område, desto mere kan behandlingen mærkes. Hvis du ikke ved hvad, “aktive hår” er så kan du læse mit tidligere indlæg om det her.

4 – Din cyklus (hvis du er kvinde)
Her kan mændene ikke rigtig være med. Men mange kvinder oplever, at nogen behandlinger gør mere ondt end andre, alt afhængig af hvor de befinder sig i deres cyklus. Er du kvinde, kan du med fordel planlægge dine behandlinger udfra dette.

 

FAQ #3 Hvor på kroppen kan jeg få lavet permanent hårfjerning?

Du kan blive behandlet med permanent hårfjerning alle steder på kroppen, hvor der er mørke hår. I mit tidligere indlæg forklarede jeg, hvordan permanent hårfjerning helt konkret fungerer. Hvis du missede det, kan du læse det her.

Kort fortalt: så skal hårene være mørke nok til, at laseren kan fange pigmentet og derved lede lys og varme fra laseren ned i hårsækken. Det betyder bl.a., at du ikke kan få fjernet lyse hår.

Foruden at hårene skal være mørke, så skal de være i vækstfasen. Ca. 8-10 % af dine hår befinder sig i denne fase af gangen. Det er årsagen til, at du ikke kan blive hårfri på én behandling. Det kræver normalt 8-12 behandlinger med 4-6 ugers mellemrum.

 

FAQ #4 Er der noget, jeg skal være OBS på i forbindelse med behandlingen?

Der er nogle få ting, som du skal være ekstra opmærksom på, inden du får lavet permanent hårfjerning med laser. De vigtigste regler er;

  1. Du må ikke få sol i 4 uger forinden og i 2 uger efter din behandling.
  2. Du må ikke vokse eller bruge pincet i behandlingsområdet i 4 uger før.
  3. Du må ikke have brugt selvbruner i 2 uger før din behandling.
  4. Du skal passe godt på din hud efter behandlingen, da den godt kan være ekstra sensitiv og udsat i solen. Husk solcremen!

 

FAQ #5 Hvor stor hårreduktion kan jeg forvente efter et afsluttet forløb?

Du vil typisk kunne opnå en hårreduktion på 70-80%. Dette varierer dog fra person til person. Det er dokumenteret, at jo mørkere og kraftigere hår du har og jo lysere din hud er (dvs. jo større kontrast på hud og hårstrå) jo bedre et resultat vil man typisk forvente.

Dog skal det siges, at hormonelle forandringer også har en indflydelse på virkningen af behandlingen. Døjer du f.eks. med hormonsygdommen PCOS, eller planlægger at blive gravid, så skal du forvente at der kræves lidt ekstra behandlinger for at vedligeholde resultatet.

 

Book en gratis konsultation

Hvis du gerne vil blive endnu klogere på permanent hårfjerning, og få besvaret alle dine spørgsmål til en personlig samtale, så book en gratis konsultation hos mig eller en af vores kosmetiske sygeplejersker. Du kan booke en tid til en gratis og uforpligtende konsultation online, eller ved at ringe til os på 35394400.

 

Vi ses i klinikken (og på Facebook)

Regitze
Kosmetisk sygeplejerske
Cosmo

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*