Der har været – og er stadig – tabuer omkring kosmetiske laser- og injektionsbehandlinger med fillers og Botox. Det synes vi, er ærgerligt, da vi med over en kvart million behandlinger siden 2009, og en tilfredshedsrate på 98 % ved, at vores behandlinger ikke bare forandrer det ydre – men også i høj grad hjælper mennesker til at blive den absolut bedste udgave af sig selv.

Vores vision er, at kosmetiske behandlinger i trygge og ordentlige rammer er noget, alle danskere skal have råd til. Samtidig skal kvaliteten og sikkerheden være førsteprioritet. Vi behandler derfor kun med den mest gennemtestede teknologi og det bedste udstyr, der findes på markedet, ligesom vi har en høj faglighed i alt, hvad vi foretager os. Vi arbejder kun med produkter og udstyr, der er gennemtestet og veldokumenteret, da vi ønsker at være din garant for en sikker behandling med færrest mulige risici for bivirkninger. Vi er selvfølgelig registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

I klinikken arbejder vi med etisk og moralsk omtanke iht. at bevare og bibeholde den naturlige skønhed hos hver og en af vores kunder. Vi gør derfor en dyd ud af at guide dig ærligt igennem en forventningsafstemning i din gratis konsultation, så du får det resultat, du går og ønsker dig.

Du kommer derfor ikke til at ændre udseende, så din omgangskreds ikke længere kan kende dig, hvilket vi ved, er nye kunders største skræk. Vi laver kun de resultater, vi selv kan stå inde for etisk og æstetisk, og som vi kan se gør en positiv forskel. Vi vil til enhver tid hellere starte forsigtigt ud og lave en behandlingsplan sammen med dig, så du føler dig tryg hele vejen. Vi rådgiver og vejleder hele vejen, og er dit “spejlbillede”, der også sikrer, at du bevarer det, der gør dig til dig.

Vores kunder siger, at deres venner og familie bemærker deres friskere udseende, uden måske at kunne sætte en præcis finger på, hvad der har gjort forskellen. Vi lever af at sende glade kunder ud af døren med forbedret livskvalitet og selvopfattelse.

Vores motto er: Naturlige resultater. For alle. 

Vores værdier

Integritet

Vi er ærlige omkring, hvilke behandlinger vi anbefaler dig. Det betyder, at vi hellere siger "nej tak" til dine penge,

end at vi vil behandle dig unødigt - på trods af, at det nogle gange kan blive mødt med irritation.

Faglighed

Alle vores behandlere er kosmetiske sygeplejersker og registrerede hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Udover denne registrering får de yderligere en Cosmo Verificering, så de er specialister i alle de behandlinger, vi tilbyder.

Tilgængelighed

Vi sigter hver dag efter at være i øjenhøjde med dig, så du føler dig velkommen, uanset dit behov.

For ALLE skal have adgang til sikre (og etiske) kosmetiske behandlinger - og ikke mindst en øget livskvalitet.