Filler behandling hos Cosmo Laser

Hos Cosmo Laser tilbyder vi filler behandling, der blandt andet reducerer dine rynker og furer samt plejer og stimulerer huden til at opbygge ny elasticitet. Filler kan også bruges til f.eks. at skabe fyldigere læber eller kindben. Få et kort overblik over de forskellige typer af filler behandlinger her:

Ansigtsløftende behandlinger med ikke-permanent filler (midt-, nedre-, øvre- eller full face)

Ikke-permanente fillerprodukter er sterile injicerbare geler, der består af samme type hyaluronsyre, som allerede findes naturligt i vores bindevæv. Ved behandlinger der understøtter de almene aldringstegn, som kommer til udtryk ved at ansigtet fremstår træt, vred eller hængende, kan behandlingen udføres, så den har en naturlig løftende effekt og dermed reducerer aldringstræk. 

Rynke reducerende behandling med ikke-permanent filler 

Ved behandlinger der reducerer rynker injiceres fillerprodukter i problemområder, hvorefter hyaluronsyren integreres i vævet og reducerer de fine linjer. 

Læbe-forstørrende behandling med ikke-permanent filler

Ved læbebehandling med filler anvendes den sterile injicerbare gel til at forbedre formen, volumen og konturerne af læberne. Ved hjælp af præcise injektioner placeres filleren strategisk i læberne for at skabe en fyldigere, mere defineret og symmetrisk læbeform.

Læs alt hvad du skal vide om behandlingen her:

#1 Kort fortalt

Expand FAQ

Hos Cosmo Laser udfører vi bl.a. rynkereducering, læbeforstørrelse og flydende ansigtsløft med ikke-permanent filler. Ikke-permanente fillerprodukter er sterile injicerbare geler, der består af samme type hyaluronsyre, som allerede findes naturligt i vores bindevæv samt saltvand. Når hyaluronsyre injiceres i huden og bindevævet, integreres hyaluronsyren med det omgivende væv og giver huden mere fylde, fleksibilitet og vitalitet.


Derfor er behandling med filler yderst effektiv til at behandle rynker og manglende fylde i f.eks. kindben og læber eller give et naturligt løft og forebygge begyndende rynker. Da der løbende sker en nedbrydning af hyaluronsyre i huden, vil filleren dog gradvist forbrændes og effekten af filleren vil aftage. Holdbarheden afhænger af typen og mængden af filleren, og af personen, der behandles.

#2 Før behandlingen

Expand FAQ

Ved din konsultation vil sygeplejersken i samarbejde med dig udarbejde en behandlingsplan, der sikrer det harmoniske, æstetiske og naturlige resultat. Undgå at tage blodfortyndende præparater såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i fire dage før behandlingen, da dette kan øge risikoen for forekomst af blå mærker og blødninger i behandlingsområdet. Behandlingsområdet skal være intakt, uden infektioner, sår eller irritation ligesom det anbefales at sørge for, at huden er velplejet, inden man starter på behandlingen.

En velplejet hud responderer bedre på behandlingen, og er også i stand til at restituere på kortere tid. Overholdes ovennævnte forholdsregler ikke, må behandlingen aflyses eller udskydes. Vi aflyser i de tilfælde, hvor vi vurderer, at der er øget risiko for bivirkninger. Vi forbeholder os desuden ret til at udskrive et gebyr på dkk 500,-, såfremt man hjemsendes og tiden må aflyses senere end 24 timer før behandlingen. Dette gælder også ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før behandlingen.


Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes før en behandling kan påbegyndes.

#3 Under behandlingen

Expand FAQ

Behandlingsplanen gennemgås, hvorefter huden rengøres og desinficeres, og behandlingsområdet identificeres. Behandlingen fortages ved, at filleren injiceres i de områder, som er aftalt. For de fleste er behandlingen ikke smertefuld, men der vil normalvis være let til moderat smerte forbundet med selve indstikket. Ved behandling i læbeområdet og omkring munden anbefaler vi lokalbedøvelse, da dette område er mere sensitivt.


Bedøvelsen kan lægges i klinikken, og kræver, at man møder op 20 min. før behandling, da virkningen først er optimal herefter.

#4 Efter behandlingen

Expand FAQ

Umiddelbart efter behandlingen kan der forekomme let rødme, ømhed og hævelse i behandlingsområdet. Der vil i nogle tilfælde kunne ses begyndende blåfarvning af huden, hvilket er normalt, og skyldes let blodudtrædning i vævet som begyndende blå mærker.

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling skal det behandlede område fotograferes efter behandlingen. Efter behandlingen er der i behandingsområdet risiko for infektion. Det er derfor vigtigt at undgå berøring af det behandlede område samt påføring af make-up og cremer i mindst 4 timer. Undlad hårde fysiske anstrengelser i 2-3 dage og sauna og solarium i min. 2 uger, da filleren kan forbrændes hurtigere under kraftig varme de første uger efter behandling.


Undgå at tage blodfortyndende præparater, såsom fiskeolie, Treo, Ipren, Kodimagnyl og lignende medicin i 2 dage efter behandlingen, da dette kan øge risikoen for forekomst af blå mærker og blødninger på injektionsstedet.


Det tager op til 4 uger før, at fillerproduktet er fuldt integreret i vævet, hvorefter man kan se resultatet af behandlingen.

#5 Antal behandlinger og forventning

Expand FAQ

Afhængigt af vurderingen forud for din behandling, er det forskelligt, hvor mange
behandlinger du skal have. Der er tilfælde, hvor behandlingsplanen kræver gentagne behandlinger for at opnå det optimale resultat.

Holdbarheden på filleren er meget individuel og afhængig af flere faktorer, som aktivitet, anvendt produkt samt udefrakommende påvirkninger. Ved mindre behandlingsområder som læber vil holdbarheden typisk være 3-6 måneder. Ved større løft i dele af ansigtet vil holdbarheden typisk være 9-15 måneder. Derudover vil produktet som oftest holde længere, jo flere behandlinger man har fået i området.

#6 Bivirkninger og risici

Expand FAQ

Blå mærker forsvinder hos de fleste efter 4-6 dage. I sjældne tilfælde kan der forekomme større hæmatomer, som er blodsamlinger i huden. Disse vil normalt forsvinde i løbet af 2-4 uger. I denne periode kan vævet være ømt, rødligt/blåligt og der vil være øget hævelse og kunne mærkes ujævnheder

i vævet. Har man tendens til hyppige herpesudbrud, kan en injektionsbehandling godt fremprovokere et sådan udbrud. Derfor kan det anbefales at få en forebyggende behandling. Ved behandling med ikke-permanent filler vil der være en lille risiko for infektion med enten bakterier eller virus. Infektion viser sig ved rødme, ømhed og hævelse af huden samt eventuel feber. Hvis der opstår infektion, vil det opleves som en pludselig forværring eller tilbagegang i processen. Risikoen for infektion er størst de første timer efter behandlingen og kan let behandles med antibiotika.

Symptomer på infektion kan minde om almindelige bivirkninger fra behandling med filler, men er du det mindste i tvivl, så bedes du kontakte klinikken. Er det uden for åbningstiden, skal du kontakte egen læge eller akutafdeling. Der er en minimal risiko for at få en allergisk reaktion.

Filleren består primært af fugt og en smule lidocain. Allergi for lidocain er yderst sjældent, men kan i givet fald fremprovokere en allergisk reaktion. De filler produkter, som anvendes i klinikken, kan fuldt integreres i vævet. Trods det kan der i sjældne tilfælde opstå knuder af filler i vævet. Disse vil normalt aftage og forsvinde i løbet af kort tid, og kan i de fleste tilfælde masseres væk.

Der kan ligeledes ved behandling med filler forekomme granulomer, nekrose og iskæmi med risiko for blindhed til følge. Det skal dog på det kraftigste understreges, at disse tilfælde er yderst sjældne, og at der kun er registreret få tilfælde på verdensplan. Disse tilfælde skal behandles medicinsk. Hvis der fremkommer ujævnheder, symptomer på infektion eller på anden måde uventede reaktioner i huden, tilrådes du til at kontakte klinikken og få talt med en læge eller sygeplejerske.

#7 Kontraindikationer

Expand FAQ

Følgende er årsager til, at man ikke kan godkendes til behandlingen:

  • Graviditet eller amning
  • Antikoagulationsbehandling (blodfortyndende behandling)
  • Blødersygdom/hæmofili
  • Kendt allergi for lidocain
  • Aktivt herpesudbrud på behandlingsdagen i behandlingsområdet
  • Silikoneimplantater og eller trådløft i behandlingsområdet
  • Kendt allergi for hvepse- eller bistik af en grad, der kræver Epipen

#8 Samtykke

Expand FAQ

Ifølge lovgivningen om kosmetisk behandling er der 48 timers betænkningstid, før du kan give samtykke til behandlingen, når den mundtlige information er givet. En ledsager er altid meget velkommen til at være til stede under konsultation og behandling.

Vi er altid behjælpelige ved yderligere spørgsmål.

Se effektive resultater med filler behandling

Kontakt os gerne for yderligere spørgsmål

Ring på telefon:

Send en e-mail

Få et naturligt resultat med filler

Med filler kan du blandt andet få fyldigere læber, mere definerede kindben og et friskere udseende. Vi hjælper dig med den rette behandling for dig.

BOOK EN TID